De små og lokale steder

Der er flere gode restauranter i de større byer. Det er lidt en selvfølge, for der er også flere kunder til at bestille bord og spise maden. Men fokus på god mad hører sig ikke kun byerne til, og der kommer flere og flere gode spisesteder landet over.

God mad er – som Michelinguiden også så smukt siger det – mad, der er værd at tage en omvej eller ligefrem rejse for. Alle lokale, om det er i forstæderne eller ude i de mindre byer, ved, hvor det er bedst at spise, hvor der serveres smuk og lækker mad, hvor servicen er helt i top, og hvor alle andre lokale også spiser.

Det samme gælder etniske restauranter. Leder folk efter noget, der minder dem om deres hjemlande, så spiser de også kun de bedste steder. En god indisk restaurant vil have mange kunder, der har indiske og pakistanske rødder, og der er også godt at spise.

Forkæl dig selv landet over

Et godt sted at kigge er ikke kun Michelinguiden, når du gerne vil spise lokalt. De lokale medier er også rigtig god inspiration. De kender om nogen deres opland, de har engagerede læsere, og de får de bedste fifs om alt, der rører sig.

Desuden har alle områder noget inden for landbrug eller fiskeri, du kan finde i den gode og lokale mad. Du forventer noget med rygeost på Fyn, du forventer alt godt fra havet, som samtidig er i sæson, i alle de byer, der ligger ved vandet og har en havn. Men du forventer også sprøde og perfekte grøntsager ved Lammefjorden og lam fra marskområderne.

Alt sammen sat smukt sammen og tilberedt perfekt på din tallerken, for Danmark har mange gode råvarer at byde ind med, der heldigvis bliver brugt fantastisk rundt omkring, og som giver nogle helt fantastiske spiseoplevelser for alle i hele landet.