Hvis du virkelig vil udfordres på det visuelle, så er det de førende restauranter i Danmark, du skal besøge. Her serveres der så mange spændende ting, og nogle gange skal du næsten gætte, om det, der er på din tallerken, kan spises eller ej.
Skallen om din musling er slet ikke skallen. Det er en tynd og fin dej, der er malet med blæk og tilpasset retten. Du kan spise dem sammen med resten af retten, men kokken håber lidt, den er lavet så godt, at du ikke gætter det med det første. Eller du får en fiskeret eller en tropisk dessert, og der er sand på din tallerken. Sand er det ikke. Det er knasende, og det ligner, men det er en del af retten.
Det giver ikke kun en meget smuk og moderne anretning, det snyder også hjernen samtidig, for vi har faste ideer om, hvad der kan spises, og hvad der er pynt eller dele af dyr, planter og natur, vi ikke kan spise.
Mange lader sig narre, og selv madanmeldere bliver overrasket. Der har kokken vundet, for konceptet holdt hele vejen, og resultatet var lige det, de havde regnet med.